Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læring i højsædet

At eleverne lærer og bliver så dygtige som overhovedet muligt er en af de vigtigste opgaver i folkeskolen. På Ebeltoft Skole bliver al årsplanlægning i fagene tilrettelagt i årgangsteam, hvilket er med til at sikre høj kvalitet i planlægningen af undervisningen og giver efterfølgende mulighed for sparring igennem skoleåret i de enkelte fag- og klasseteam.

Eleverne lærer, når der er et godt undervisningsmiljø i klassen og når nysgerrighed og tilpassede udfordringer går hånd i hånd.

Vi praktiserer "forventningsbaseret klasseledelse", som giver struktur i undervisningen, forudsigelighed og tilpassede pauser. Alle elever profiterer af denne form for klasseledelse.

Vi sørger også for, at eleverne ikke bliver unødvendig forstyrret, da vi er mobilfri skole. Det betyder, at vi samler mobiltelefonerne ind om morgenen og udleverer dem igen, når eleverne har fri. Det har ikke blot betydning for elevernes læring, men i høj grad også for elevernes samvær og trivsel.

Når eleverne lærer, bliver de dygtigere, og vi følger op på, om de lærer, det de skal. Vi har dygtige faglige vejledere, der holder læringssamtaler med de enkelte klasseteam, hvor de følger op på elevernes resultater i de enkelte fag.